Skoletjenesten Bornholms Middelaldercenter

Bønder

Når vi anvender ordet ”bonde” kommer der let et billede frem af en mand, der har en gård med dyr og jord han dyrker og ejer.

Når vi tænker på de mennesker, der levede på landet og dyrkede jorden var der stor forskel på deres muligheder:

Stormand: Stormanden er også det, vi benævner herremand eller adelsmand. Stormanden var selvejer og ejede – foruden sin egen gård – tit andre gårde, hvor han havde fæstere. Stormænd kunne være så rige, at de sad i Rigsrådet – de kunne leve mere beskedent og kun eje en gård.

Fæstebonde: En fæstebonde var en bonde, der boede på en gård, som var ejet af en stormand, kongen eller kirken. Fæstebonden betalte leje for at dyrke den andens mands jord enten i form af varer eller arbejde.

Gårdsæder: En gårdsæder er et mindre sted med et fattigt hus og kun ganske lidt jord. Den der boede på et gårdsæde levede af at udføre arbejde for en fæstebonde eller andre f.eks. stormandens gård.

Bryde: En bryde var en forvalter på en andens gård f.eks. gårde ejet af kirken. Under brydegården kunne der ligge flere gårdsæder (husmandssteder) som udførte arbejde på brydegården.

Indsidder: En indsidder var nok den fattigste bonde. Han og hans familie boede til leje hos fæstebonden og udførte arbejde for ham. Modsat husmanden/gårdsæderen havde han altså ikke engang sin egen bolig.

Fattige og syge: Vi må ikke glemme de rigtig fattige og syge. De heldigste af dem kunne få lov til at bo hos noget familie. Andre kunne vandre rundt og tigge eller søge hjælp på klostrene. I modsætning til i dag hjalp var der ikke en stat eller kommune til at hjælpe.