Børnene

Kalkmalerierne er nogle af de ældste billeder vi har og de er derfor en god kilde til at fortælle os om livet dengang. På billedet ser du en kvinde, der er ved at vinde garn med en håndten. Det er staven ved hendes venstre hånd. Du kan se, at hun har en lang kjole på og at hendes hår er dækket af et hovedtøj. I middelalderen var det almindeligt, at gifte kvinders hår var dækket til.

I hændes skørter hænger så hendes børn. Børn var i middelalderen udsat for flere farer end vi kender i dag. Der blev født flere børn end der gør i dag, men der døde også flere. Børn var udsat for sygdomme, som vi ikke synes er farlige i dag fordi vi kan behandle dem. Boligen var ikke så godt opvarmet som i dag, så børnene kunne også derfor også være mere udsat for kulde og træk.

Hvis et barn var så heldig at overleve de første leveår ved vi, at det kunne se frem til et liv hvor der både var tid til at lege, men hvor de også tidligt havde pligter.

Når man legede var der nok ikke den store forskel på livet dengang og i dag. Man strejfede om på marken eller i skoven for at udforske verden. Man havde bolde man kunne spille med eller man kunne skære legetøj f.eks. dyr i træ og lege med dem. Drengene kunne også skære sig et træsværd eller pigerne lege med dukker. De ting man legede med, havde man selv fremstillet. Der var jo ikke legetøjsforretninger som i dag.

Søgeord: børn, legetøj, sygdomme




Se mere her:
kalkmalerier.dk