Faste

Det religiøse liv havde en stor indflydelse på dagliglivets inddeling. Kirken havde bestemt, at det var vigtigt at faste dvs. mere eller mindre undgå at drikke og spise. Når man fastede forberedte man sig på en religiøs handling f.eks. at skrifte. Man troede på, at kroppen bliver renset og at man derfor var mere opmærksom på de ord, der skulle komme til en.
Der var flere måder at faste på men for det meste handlede det om at undgå den mad, vi fik fra husdyrene. Så mælk, smør, æg og kød skulle man undgå på fastedagene.

Derimod måtte man godt spise fisk og grønsager. Det er derfor at silden var så populær en spise i middelalderen.

Man havde 180 fastedage om året: man fastede onsdage og fredage hele året. Men dertil kom så de fastedage, man havde op til de store religiøse højtider f.eks. påske. Her fastede man i 40 dage inden.

Hvis man var syg, gammel, fattig, havde hårdt arbejde eller var gravid kunne man undgå at skulle faste.