Landbruget på Bornholm

Middelalderlandbruget på Bornholm var på flere måder forskelligt fra resten af Danmark.

Som du kan se på kortet ligger gårdene langs med kysten og op mod et stort ubebygget område: Højlyngen.
Gårdene lå ikke samlet i landsbyer. Du kan se, at de for det meste i stedet ligger enkeltvis og ofte på en række. Forklaringen kan , som nævnt andetsteds, være at jordbundsforholdene omkring gårdene var dårligere for de bornholmske gårde end f.eks. for de sjællandske.

Antallet af selvejerbønder var større end i resten af landet. Forklaringen kan være, at både kongen og ærkebispen havde fæstebønder. Men da der ikke var nogle stormænd, var der flere gårde, der var i selveje. Resten af dette system findes stadigvæk i bornholmske gårdnavne på gamle kort. Mens nogle har Slg.=selv-ejergård efter gårdnavnet har andre Vo = Vornedgård dvs. fæstegård.

Arvereglerne på Bornholm var også anderledes, end i resten af landet. På Bornholm arvede yngste søn eller ældste datter. I resten af Danmark arvede alle børnene, pigerne dog kun det halve, og gårdene kunne derfor risikere at blive splittet op i mange mindre og dermed mere fattige lodder. I det øvrige Europa var det kun den ældste søn der arvede.