Landsbyen

De fleste bønder boede sammen med andre bønder i landsbyer. I en middelalderlandsby kunne der ligge nogle få gårde. Men der kunne også godt ligge flere. Det afhang af, hvor god jorden var omkring landsbyen.

I hele Middelalderen lå gårdene samlet i landsbyens midte. Det betød, at man hvis man blev for mange i en landsby, var nødt til at danne en ny – en udflytterlandsby. Op igennem Middelalderen blev der derfor anlagt nye landsbyer og ny jord blev lagt ind som landbrugsjord.

Når man levede i en landsby var man en del af et fællesskab. Dette havde både nogle fordele og nogle ulemper. Fordele kunne være, at man var flere til at hjælpe hinanden – ulemperne kunne være, at man skulle blive enige inden man begyndte på et stykke arbejde: f.eks. at høste.

Når jorden var fællesjord kunne man ikke bare begynde at høste uden de andre, for man skulle hjælpes ad med at få gærdet ned og begynde høsten.

Man kunne også hjælpe hinanden f.eks. var hjulploven både dyr og tung at arbejde med. Så var det godt at være flere til at bruge den.