Skoletjenesten Bornholms Middelaldercenter

Dyrkning af jorden

I de fleste områder af Danmark boede man sammen i landsbyer og dyrkede jorden i fællesskab. Hver gård havde et lille stykke jord omkring sig - det var toften og den kunne anvendes til dyrkning af f.eks. madurter, husdyrhold osv. Den dyrkede jord omkring landsbyen blev kaldt ”landsbyfanget”.

Der kunne være stor forskel på, hvor god jorden kunne være forskellige steder i ”fanget”. Nogle steder kunne den være engjord som er godt til græsning, nogle steder kunne den være sandet, nogle steder stenet og nogle steder bare frugtbar muld.

For at sikre at der ikke var nogle gårde, der fik dårligere jord end andre delte man så ”fanget” ind vange. Vangene blev så igen delt ind i agre så hver gård havde mange agre liggende rundt om på ”fanget”.

Når man høstede hjalp man hinanden, men man delte ikke det høstede: hver gård beholdt det, der hørte til gårdens ager. Når man dyrker jorden bruger planterne de næringsstoffer, der ligger i jorden. Hvis der ikke kommer nye næringsstoffer til bliver jorden udpint.

For at undgå udpining lod man en tredjedel af jorden ligge udyrket hen i et år: den lå ”brak”. En anden tredjedel blev anvendt til vintersæden; rug og den sidste tredjedel til forårssæd: byg eller havre.