Pilgrimsfærd

I Middelalderen var det meget almindeligt at tage på rejse til særligt hellige steder. Denne tradition kender vi også i dag og også i andre religioner. I Islam foretager man pilgrimsrejse til den hellige by Mekka og i hinduismen til den hellige flod Ganges.

I den kristne verden var Jerusalem - det sted hvor Jesus blev dømt, henrettet og begravet - det mest hellige sted. Der var mange andre hellige steder f.eks. Rom hvor den mest hellige mand: Paven holdt til, eller Santiago de Compostella i Nordspanien.

Når folk tog på pilgrimsfærd var det oftest for at vise Gud, at man ville gøre noget særligt for sin tro og måske også blive helbredt for en sygdom. Det var nemlig hverken ufarligt eller nemt at begive sig ud på en så lang rejse fra Danmark. Rejsen kunne tage et år og undervejs kunne man blive overfaldet eller ramt af sygdom. Man gik jo og overnattede så på klostre undervejs. Når man nåede frem til Santiago fik man et pilgrimstegn: det var skallen af en musling, som man kunne samle op på stranden i Biscaya bugten.

Mange kunne ikke tage så langt eller være længe væk. Men så havde man lokale hellige steder, hvor man kunne valfarte til f.eks. omkring Sct.Hans for at blive helbredt. Et sådant helligt sted findes i Almindingen på Bornholm og hedder ”Kolde Kilde”.